Oversigt

Seneste nyt

Københavns Kommune nedlægger knapt halvdelen af p-automaterne

Antallet af betalinger i de fysiske p-automater har gennem en årrække været faldende. Således udgjorde andelen af betalinger i p-automaterne i december 3,6 pct. af det samlede antal transaktioner.

Der er penge at spare på driften af automaterne ved at nedlægge en del af dem, lyder begrundelsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen. De forventer at kommunen sparer over 2,5 millioner kroner årligt.

Planen er at nedlægge de automater, der bliver foretaget færrest køb ved, i områder, hvor der i forvejen er mange automater.

Hvis man er en af dem, der ikke kan betale via en app på sin telefon, så kan man i fremtiden betale via et nyt oprettet telefonnummer - 33 66 18 18 - og få håndteret betalingen.

Dog har man ikke fordelen ved en app, hvor man løbende kan forlænge og afslutte sin parkering, skriver forvaltningen.