Oversigt

Seneste nyt

Peter Abrahamsen er død

Sanger og komponist Peter Abrahamsen er lørdag død i en alder af 82 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Abrahamsen, der er født i København, debuterede allerede som 16-årig med sangen "Won't you wear my ring". Sidste år udgav han albummet "For enden af vejen", der fungerede som et musikalsk punktum.

Bisættelsen foregår privat, men familien oplyser, at der vil blive en mindekoncert på et senere tidspunkt.

Fra 1969 drev Peter Abrahamsen musikbureauet og pladeselskabet Abracadabra, hvor han blandt andet arbejdede med navne som Shit og Chanel, Knud Christensen, der er kendt under kunstnernavnet Sebastian, og Pia Raug og Erik Grip.

Desuden var det også her, at Benny Andersen og Povl Dissing lavede den første "Svantes viser". En indspilning, der kostede Peter Abrahamsens hans Volvo, da den måtte pantsættes for at finansiere indspilningen.

Peter Abrahamsen har arbejdet med kunstnere som Shit og Chanel, Sebastian og Povl Dissing og Benny Andersen.