Oversigt

Seneste nyt

Brøndby taber vigtige point i guldkampen

FC Midtjylland vinder 3-2 hjemme over Brøndby i Superligaen og åbner guldkampen for de fire øverste hold i tabellen.

Dramatikken i Superliga-toppen er for alvor spidset til, efter at FC Midtjylland søndag sejrede 3-2 hjemme i topbraget mod Brøndby.

Midtjylland-sejren betyder nemlig, at de fire øverste hold i Superligaen nu er inden for tre point.

Brøndby, der havde en gylden mulighed for at udbygge sin føring i ligaen, kom to gange tilbage efter at have været bagud, men kunne ikke modstå midtjydernes dødbolde.

Brøndby fastholder sin førsteplads, men har kun et enkelt point ned til FC Midtjylland og FC København, som de blågule møder hjemme i næste kamp. Midtjylland tager i næste runde imod AGF på hjemmebane.