28-årig kæmper med overset lidelse: "Det skamferer unge menneskers liv," siger ekspert

Afvisningen ramte ham som en knytnæve.

Han kunne slet ikke forstå, hvorfor kirurgen ikke ville operere hans næse, som han selv så som én stor klump.

Daniel Guldberg, der i dag er 28 år, havde længe følt, næsen fik ham til at ligne en trold. Og han var overbevist om, at andre også så det.

- Det lyder sindssygt, men jeg følte bare, at alt handlede om min næse, siger han.

Men kirurgen ville ikke røre den, fordi han ikke syntes, han ville kunne opnå et bedre resultat. Daniel Guldberg havde en næse af den slags, som mange gerne ville have.

Han kunne bare ikke selv se det.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

"Indbildsk grimhed"

Sagen er den, at Daniel Guldberg, der bor i København, i mere end ti år har haft et så negativt fokus på sit udseende, at det forhindrer ham i at leve det liv, han gerne vil.

Lidelsen, Daniel Guldberg mistænker, at han har, hedder Body Dysmorphic Disorder (BDD), som ifølge eksperter får alt for lidt opmærksomhed herhjemme.

På dansk går lidelsen også under den mere mundrette betegnelse "indbildsk grimhed".

- Vi ser kun den allerøverste top af isbjerget, og mange lider i stilhed, siger psykolog Malene Klindt Bohni, der i mange år har beskæftiget sig med lidelsen, som mange forveksler med forfængelighed.

Udefra kan det måske være svært at se, at den unge velfriserede fyr med den lige næse og det markerede ansigt kæmper, men han hader alt fra sin overlæbe og den pande, han selv synes er enorm.

Han er optaget af fejl og defekter ved sit udseende. I perioder har det fået ham til at isolere sig, fordi han frygter, hvad andre tænker om hans udseende.

Det er i en sådan grad, at hans venner skal være indforståede med, at han kan finde på at aflyse aftaler, når tankerne spinner ud af kontrol.

Der er ingen officielle danske opgørelser, der peger på, hvor udbredt det er i Danmark.

Lars Hansen, der er psykiater og nu arbejder i England, har beskæftiget sig med BDD i mange år. Han peger også på, at undersøgelser har vist, at omkring to-tre procent af en befolkning rammes af lidelsen. Blandt andet har en tysk undersøgelse, der dog er næsten 20 år gammel, vist, at 1,7 procent i landet led af lidelsen.

- Det må vi læne os op ad i mangel af bedre og nyere viden, siger han.

Hans vurdering er, at det er mindst lige så udbredt i dag.

Men ifølge Malene Klindt Bohni og Lars Hansen er det fuldstændig sikkert, at lidelsen kan have alvorlige konsekvenser.

Løsningen blev indgreb

Løsningen på Daniel Guldbergs negative tanker blev kosmetiske indgreb.

Han var i starten af 20'erne og var få år forinden sprunget ud som homoseksuel. Indtil da havde han forsøgt at skjule sin seksualitet. Så nu skulle han vise omverdenen, hvem han virkelig var – med farver, vilde smykker og større armbevægelser.

Men hurtigt forvandlede den nyfundne selvtillid sig til et had til alt, han så i spejlet.

Det første, han fik lavet, var sine ører, der ifølge ham selv "fløj" en lille smule.

- Det åbnede en verden af muligheder, hvor jeg kunne fikse alt, hvad jeg ville, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Han gik sit udseende igennem med en tættekam.

Han så, at det ene øjenbryn sad lidt højere, end det andet. Hårgrænsen var ikke, hvor han ville have den. Overlæben sad for langt nede. Og sådan kunne han blive ved.

- Jeg brugte så mange timer hver dag på at fokusere på, hvad der var galt med mit eget udseende, siger han.

Han har siden fået filler i sin kæbe og sine kindben. Botox i panden. Han har fået rettet sin hårgrænse i Istanbul og fået permanent hårfjerning flere steder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Han oplevede, at indgrebene hjalp ham. Men samtidig dukkede der en masse nye ting op, som han fik lyst til at ændre på.

- Når jeg kiggede mig selv i spejlet, tænkte jeg jo ikke, at jeg så skøn ud, siger han.

Ingen vil operere BDD-patienter

For nogle år siden voksede de negative tanker sig så store, at Daniel Guldberg begyndte at google, om andre mon havde oplevet det samme som ham. Han stødte på BDD-diagnosen og endte med at gå til sin læge.

Han kom til en psykolog, som bad ham svare på et spørgeskema, der kraftigt indikerede, at han havde BDD.

Han skulle videre til en psykiater for at blive endeligt udredt, men gav op, fordi han mistede overskuddet.

- Jeg har ikke altid energi til at skulle åbne mig for et helt nyt menneske. Og jeg var bange for, om jeg ville blive taget seriøst, siger han.

I stedet endte han – som mange andre BDD-patienter – med igen at opsøge kosmetiske indgreb.

Jens Jørgen Elberg, formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, fortæller, at ingen plastikkirurger har lyst til operere nogen, der lider af BDD.

Uden at sætte et tal på det, så siger han, at han selv har nægtet patienter behandling på grund af mistanke om BDD. Også selvom de er blevet vrede eller irriterede på grund af afvisningen.

- Men de vil aldrig blive tilfredse, for de ender ikke med at opnå det resultat, de vil have, siger Jens Jørgen Elberg.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ingen obligatorisk screening

Psykologen Malene Klindt Bohni peger på, at en operation kun vil gøre ondt værre for folk med BDD.

- I USA er der tilfælde af sagsanlæg og sågar mord, fordi BDD-ramte har følt, at en kirurg har ødelagt deres udseende. For BDD-ramte kan opleve, at deres udseende bliver forværret, siger hun.

Flere steder i udlandet, blandt andet i Australien, har man indført en obligatorisk screening for BDD, der går forud for kosmetiske behandlinger.

Sådan én mener Malene Klindt Bohni også, at man bør indføre i Danmark.

- For der er en meget reel risiko for, at danske BDD-ramte får foretaget kosmetiske operationer. Og en screening behøver ikke at tage lang tid, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Jens Jørgen Elberg, formand for Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, peger på, at hans forening har gennemført uddannelse i BDD, så medlemmerne får et større kendskab til lidelsen.

Han vil gerne være med til at teste en screening, som den man for eksempel bruger i Australien. Men han vil ikke skråsikkert sige, det er en god ide at indføre den.

- Hvis der er et redskab, der virker, skal vi selvfølgelig bruge det.

Psykiater Lars Hansen peger på, at internationale undersøgelser har indikeret, at op imod 25 procent af kvinder, der søger kosmetiske behandlinger, viser tegn på BDD.

- Det er et område, der skamferer unge menneskers liv, siger han.

Ikke mindst fordi en anden undersøgelse har vist, at der gennemsnitligt går mellem 10 og 15 år, før patienterne får stillet en diagnose, nævner Lars Hansen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Fylder stadig i dag

I dag er der stadig dage, hvor Daniel Guldberg ikke har overskud til at gå uden for en dør.

Hvor det tidligere var negative tanker om næsen, han kæmpede med, er det i dag det faktum, at han synes, hans pande er for stor, og at mellemrummet mellem næse og overlæbe er for langt.

BDD påvirker fortsat relationerne til hans venner, fordi han kan finde på at aflyse aftaler. Andre dage kan han bruge flere timer på at gøre sig klar til at gå ud.

- Min hjerne kører nogle gange på overarbejde i forhold til, hvad jeg gerne vil ændre. I så høj grad, at jeg bare gerne vil ligge i min seng, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Og når han så er ude i verden, kan han under samtaler med andre føle, at de stirrer på det, han gerne selv vil ændre, i stedet for at kigge ham i øjnene.

Når han er i skole, sætter han sig på bagerste række, så han slipper for at tænke, hvad andre mon tænker om hans udseende. Og når han er på arbejde, går han tit på toilettet, kun for at kigge sig i spejlet.

Daniel Guldberg har ikke fået anden hjælp end én samtale hos en psykolog. Men han prøver konstant at udfordre tankerne, blandt andet ved at gå uden for en dør uden at gøre sig klar.

Han vil gerne fortælle sin historie for at gøre andre opmærksomme på, at BDD er en alvorlig psykisk lidelse, som fylder meget i hans liv. Og han håber, at andre bedre vil kunne forstå det.

For han har oplevet, at andre bare tror, han er dybt forfængelig, selvglad og selvoptaget.

Han får sommetider stadig botox og filler. For han tror på, at kosmetiske indgreb kan hjælpe.

- Det er ikke, fordi jeg er narcissist. Det er, fordi jeg har det dårligt, siger Daniel Guldberg.