Falske annoncer: Kuffert-svindlere slår plat på lufthavnen og snyder dig

Igen og igen opretter svindlere falske annoncer, hvor man kan købe uafhentede kufferter fra Københavns Lufthavn. Men det er fup hele vejen igennem, lyder advarslen nu fra Københavns Lufthavn.

En klog mand sagde engang, at hvis noget er for godt til at være sandt - så er der det nok heller ikke sandt. Og de ord kan være nyttige at huske på, hvis man støder på et næsten genialt godt tilbud fra noget, der giver sig ud for at være Københavns Lufthavn.

På Facebook-siden "Kastrup Terminal" oversvømmes den besøgende nemlig af tilbud om, at man her kan købe de kufferter, der ikke bliver hentet ved lufthavnens altid travle bagagebånd. Og det er småpenge, man skal betale for en kuffert: Bare 10 eller 19 kroner. Norske kroner endda.

Læser man kommentarerne under de enkelte opslag, så er de fyldt med ovenud begejstrede reaktioner fra folk, der har købt kufferter med ukendt indhold.

En slags lykkeposer kan man forstå. For når kufferten åbnes, viser det sig, at man har købt skatten i sækken. Hvor heldig kan man være?

quote Tak for de vidunderlige ting og tilbehør fra de berømte mærker Dior og Kenzo, som jeg fandt i kufferten.

Svindler-kommentar på Facebook

- Tak til Københavns Lufthavn for sådan en god kampagne, kufferten, jeg købte, havde DIOR-briller og et kamera i den. Og det var kun for 10 kr, jeg anbefaler det, skriver  Aino.

Ole er lige så begejstret:

-Tak for de vidunderlige ting og tilbehør fra de berømte mærker Dior og Kenzo, som jeg fandt i kufferten.

quote Det er vores omdømme – vores brand, som bliver misbrugt til svindel.

Lise Agerley Kürstein, Kommunikatiopns- og pressechef, Københavns Lufthavn.

Og så er det da bare om at slå til, fristes man til at tænke. Men Københavns Lufthavn skyder drømmene om de lukrative kuffert-køb ned,' for der er tale om plat og svindel - hele vejen igennem, og det har stået på i knap halvandet år.

- Det er vores omdømme – vores brand, som bliver misbrugt til svindel. Hvis nogen tror man kan købe kufferter til 19 eller 10 kroner gennem lufthavnen, så er det svindel, og vi er udsat for at vores brand bliver misbrugt til at lave svindel, lyder det fra Lise Agerley Kürstein, der er kommunikations- og pressechef i lufthavnen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Lufthavnen, Facebook og svindlerne i kapløb

Hun fortæller, at hver eneste gang, lufthavnen bliver opmærksom på en af de falske annoncer, så bliver det indrapporteret til Facebook, som er det sted, annoncerne florerer.

-Facebook er gode nok til at trække annoncerne væk og lukke dem, men det varer ret kort tid, så sætter svindlerne en ny annonce op, så det er et konstant kapløb med svindlerne, som bare bliver ved og ved, fortæller hun.

Lufthavnen har på sin egen - rigtige - Facebook-side advaret kraftigt mod svindlen, og de opfordrer folk til, at hvis de er gået i fælden, så skal man tage kontakt til sin bank og eventuelt få lukket sit kreditkort. Endelig bør man også overveje at melde sagen til politiet.

Og så er der spørgsmålet om de uafhentede kufferter - for hvor bliver de af? 

Lise Agerley Kürstein fortæller, at hvis de er udstyret med bagagetags, så skal flyselskaberne nok finde den rigtige ejer - og hvis det ikke kan lade sig gøre, så ender kufferten på hittegodskontoret, som bestyres af politiet.

Sådan ser svindlernes Facebook-side ud. Screendump.
Sådan ser svindlernes Facebook-side ud. Screendump.





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik