Mand død efter alvorlig ulykke på motorring

Efter flere timers spærring bliver Motorring 3 nu genåbnet. En 75-årig mand er afgået ved døden, oplyser politiet.

OPDATERING
Clock23. mar 2021, kl. 11:08
Der arbejdes fortsat på uheldsstedet på Motorring 3, oplyser politiet. Køen bag uheldet bliver ledt væk fra Motorringen. Motorringen er fortsat spærret, og det betyder, at der nu også er ekstraordinær kø mellem Bagsværd til Ballerup Byvej (Chokolade-krydset).
Clock23. mar 2021, kl. 11:55
Artiklen er gennemskrevet og opdateret efter nyeste melding fra politiet.

Tirsdag formiddag stoppede et færdselsuheld trafikken på Motorring 3, som har forbindelse til både Køge Bugt Motorvejen, Helsingørmotorvejen og Hillerødmotorvejen.

Uheldet skete omkring klokken 10.00 ved Søborg i sydgående retning, og Københavns Vestegns Politi havde i lang tid ingen tidshorisont på, hvornår motorvejen blev genåbnet.

- Vi er til alvorligt færdselsuheld på Motorring 3 Sydgående ved Søborg. Motorvejen er lukket sydgående, oplyste politikredsen på Twitter, hvor også Beredskab Øst var til stede.

Kort før klokken 12 står det klart, at en ældre 75-årig mand fra Nordsjælland mistede livet i ulykken.

De pårørende er underrettet, oplyser politiet.

Samtidig blev en 23-årig mand bragt til hospitalet.

Ifølge Vejdirektoratet gav spærringen af motorvejen store kødannelser.

Mens politi og redningsfolk arbejdede på stedet, var strækningen lukket.

Et alvorligt færdselsuheld på Motorring 3 har tirsdag spærret for trafikken i sydgående retning.
Et alvorligt færdselsuheld på Motorring 3 har tirsdag spærret for trafikken i sydgående retning.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik