Krematør afviser at stjæle guldtænder fra de døde: "Jeg har aldrig hørt om det her"

En debat om, hvorvidt bedemænd og krematører stjæler guldtænder fra de døde, er blusset op. Krematør afviser.

Krematør og branchedirektør for Danske Bedemænd tager skarp afstand fra kommentarer, der florerer om, at de stjæler guldtænder fra de afdøde.

I midten af januar i år bragte TV 2 Kosmopol en artikel om, hvad der bliver af vores tandguld, når vi dør

Det har affødt mange reaktioner og kommentarer på TV2 Kosmopols Facebookside samt i vores indbakke. 

Kommentarer såsom: "det ryger sgu i bedemandens lomme" og "det går til bedemandens sommerferie" har fyldt i kommentarsporet på Facebook. 

Formanden for Danske Krematoriers Landsforening, Tom Olsen, afviser, at krematører skulle gå og hapse guldtænder fra de dødes aske.

- Jeg har været i branchen i 50 år, og jeg har aldrig hørt om det her, siger han til TV 2 Kosmopol.

Intet guld at stjæle efter kremering 

Tidligere har Tom Olsen fortalt, at både guld, briller og andet metal bliver kremeret sammen med den døde, hvis de pårørende ønsker det. 

De unedbrydelige rester kan derfor dukke op i asken, hvis en familie for eksempel spreder den afdødes aske i havet.

Til det kommenterer flere læsere, at de aldrig har fundet guldtænder eller andre efterladte dele i urner, som de har modtaget med deres efterladte - og det er her skepsisen overfor bedemænd og krematører opstår, for hvor bliver det ellers af?

Det er der dog en god forklaring på.

quote Bedemænd står ikke og hiver tænderne ud på de døde

Ole Roed Jakobsen, branchedirektør, Brancheforeningen Danske Bedemænd

Ole Roed Jakobsen, branchedirektør for Brancheforeningen Danske Bedemænd, forklarer, at asken efter brænding også kommer igennem en knogleknuser.

Derfor kan familier, der leder efter metal fra briller eller guld fra guldtænder, ikke altid finde metallet i bunden af urnen. 

- Det er nemt at skyde skylden på en bedemand, fordi der er mange ting, vi ikke må vise på grund af hensyn til de pårørende. Det er lidt en dark side, men vi gør altså alting på en fuld værdig måde, siger han. 

(Artiklen fortsætter under boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Du finder ikke en hel guldtand i asken

Et lig brændes et sted mellem 800 og 1200 grader, og her vil tandguldet også smelte. Der findes mange forskellige former og renheder af guld, som smelter ved forskellige temperaturer.

Derfor ender noget guld med at smelte og dele sig i bittesmå og grå dele, som det blotte øje ikke vil kunne identificere som guld. 

Det behøver altså ikke være en bedemand eller krematør, som har hapset guldet, selvom der ikke ligger en hel guldtand i bunden af urnen. 

- Bedemænd står ikke og hiver tænderne ud på de døde. Det ville aldrig ske, siger Ole Roed Jakobsen.

En uønsket ting ved brænding er glas, da det smelter og sætter sig fast i bunden af ovnen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik