Det er livsfarligt at køre bil, mens man er påvirket af lattergas.
Sådan lyder det fra ph.d.-studerende i retskemi Angelica Ørregaard Lindholm, der sammen med flere kollegaer står bag et studie fra Københavns Universitet om lattergas i trafikken.
Studiet viser, at man ved en simpel blodprøve kan se, om en person har indtaget lattergas – og det kan være farligt, hvis du samtidig kører bil.
- Lattergas kan gøre dig desorienteret, give hallucinationer, påvirke balanceevnen og føre til, at man besvimer. Det kan hurtigt blive farligt, hvis du sidder bag rattet, siger Angelica Ørregaard Lindholm i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.
Vi håber ultimativt at vores metode og resultaterne fra vores kliniske studie vil kunne gå ind og støtte politiet i deres bevisførelse i sager med lattergaspåvirkede trafikanter.
Gennem studiet har forskerne modtaget flere blodprøver, hvor 84 procent af prøverne var positive for lattergas.
- Vi har analyseret 62 blodprøver, hvoraf 52 har været positive for lattergas. Blodprøverne får vi fra politiet, når de har en begrundet mistanke og derfor beder om at få en lattergas-analyse, siger Angelica Ørregaard Lindholm og fortæller, at det er en udpræget misforståelse, at lattergas ikke kan måles.
Tidligere har det ellers lydt, at gassen fra lattergaspatronerne forsvinder meget hurtigt, hvorfor rusmidlet er meget svært at måle i blodet.
Dermed har politiet alene kunnet sigte for besiddelse af lattergaspatroner og ikke for påvirket kørsel.
Skal indhente blodprøve hurtigt
Selvom det er muligt at måle lattergas i blodet, så medgiver forskerne, at de står overfor nogle udforinger, før deres analysemetode er så god, som de ønsker.
- Det største problem, vi har i forhold til analysen og blodprøverne, er, at lattergassen er ekstremt flygtig, og hurtigt forsvinder fra kroppen, siger Angelica Ørregaard Lindholm.
Det betyder i realiteten, at politiet meget hurtigt skal indhente en blodprøve for at sikre sig, at forskerne kan måle lattergassen.
- Det begrænser helt sikkert, hvornår politiet vælger at få taget en prøve, som de kan sende ind til os. Hvis de for eksempel står langt ude på landet, og der er langt til det nærmeste hospital, hvor prøven skal tages, så tænker de måske, at det er lige meget at få taget blodprøven, og så får de aldrig taget den, siger Angelica Ørregaard Lindholm.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
Hvad er lattergas?
Lattergas er en gas med det kemiske navn dinitrogenoxid, der kan købes som små eller store patroner og egentlig er tiltænkt flødeskumssifoner.
Lattergas bruges som smertelindrende hos tandlægen og ved fødsler og er i den forbindelse ufarlig. Men der kan opstå permanente neurologiske skader ved langvarig misbrug af lattergas.
- Lattergas inaktiverer kroppens lager af B12-vitamin, som skal have tid til genopbygge sig igen. Hvis man bliver ved med at tage lattergas, og ikke har B12-vitamin nok over lang tid, så bliver nervebanernes isolerende myelinskede slidt op, forklarer Angelica Ørregaard Lindholm.
Kilde: Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Efter den 1. juli sidste år blev det gjort forbudt at have lattergas på sig på offentlige steder samt sælge og indtage gassen.
Københavns Vestegns Politi har siden da haft fokus på problemet, og tilbage i marts kunne de fortælle, at de på to måneder havde rejst 63 sigtelser for besiddelse eller salg af lattergas.
- Det er selvfølgelig et problem for Københavns Vestegn, at vi har så mange sigtelser, som vi har. Ikke mindst, fordi det er så trafikfarligt, når man kører bil, sagde Claus Bardeleben, der er vicepolitiinspektør for Københavns Vestegns Politi, tilbage i marts.
Det kommende forsøg vil blive udført i samarbejde med Rigshospitalets HovedOrtoCenter og DTU Division for Transportation Science.
Du kan læse det nye studie her.
