Oversigt

Seneste nyt

Person stukket ned med kniv på Nørrebro

Københavns Politi er til stede på Bangertsgade på Nørrebro, efter et knivstikkeri.

Det bekræfter vagchef Jonathan Wald over for TV 2 Lorry mandag aften.

- Vi fik en anmeldelse klokken 19.50 om, at der har været et knivstikkeri. En person er stukket med kniv og bragt til hospital, siger han. 

Politiet er massivt til stede og undersøger hændelsesforløbet. Derfor er det endnu sparsomt med oplysninger om, hvad der er sket.

Vagtchefen kan dog oplyse, at offeret, der er en mand, er i live, og at de endnu ikke har anholdt nogen gerningsmand.

Hvorvidt knivstikkeriet har nogen relation til nogen bander, vil politiet ikke gisne om for nuværende.