Coronasmitte lukker flere p-anlæg - nu parkerer bilister ulovligt

Tre kommunale parkeringsanlæg i København er lukket ned efter coronasmitte blandt vagthavende. Brugere kan afhente deres biler, men ikke parkere igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Foto: Privatfoto

De tre fuldautomatiske og kommunale parkeringsanlæg på Islands Brygge, Under Elmene og ved Nørre Allé har siden fredag eftermiddag været lukket for parkering.

Det skyldes, at der er konstateret et tilfælde af corona blandt de vagthavende medarbejdere, som overvåger parkeringsanlæggene, bekræfter Københavns Kommune overfor TV 2 Lorry.

Kommunen afventer derfor, at de nødvendige tests er gennemført, før alle medarbejdere kan vende tilbage, lyder det i en skriftlig udtalelse til TV 2 Lorry fra Heidi Møller Nielsen, der er enhedschef i Område for Parkering i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Ifølge hende må anlæggene ikke holdes åbne uden manuel overvågning, hvilken kun kan finde sted fra vagtcentralen og kun må ske med uddannet personale.

- Det er rigtig ærgerligt, at vores underjordiske p-anlæg for en kort periode ikke kan bruges til parkering som vanligt, og det betyder selvfølgelig, at der kommer et ekstra pres på gadeparkeringen i de pågældende områder.

- Forhåbentlig er problemet løst inden for en uge. I mellemtiden må bilisterne trækkes med at skulle parkere længere fra boligen end sædvanligt, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt, siger Heidi Møller Nielsen.

Lukningen betyder, at brugere af anlæggene kan hente deres biler, men ikke parkere der - foreløbigt frem til mandag den 8. marts klokken 07.30

Kommunen har allerede udsendt en sms til brugere af anlæggene og opsat information ved indgangen om, at det er muligt at afhente biler ved opkald på telefon 22 28 60 15.

- Afhentningen sker så inden for 5 – 10 minutter. Så står man og skal bruge sin bil, som er parkeret i et af anlæggene, er det en god idé at tage hjemmefra fem minutter tidligere end vanligt, lyder det fra Heidi Møller Nielsen.

Beboer melder om mange parkeringsbøder

Allan Halim er daglig bruger af det ramte parkeringsanlæg i Leifsgade på Islands Brygge og stifter af en Facebook-gruppe, hvor han deler info-service omkring anlægget.

Han fortæller til TV 2 Lorry, at nedlukningen af parkeringsanlægget på Islands Brygge - der har 408 parkeringspladser - giver udfordringer.

- Det er et problem for mange. Der holder normalt over 400 biler dernede, og rigtig mange af dem bruger deres biler hver dag.

- Jeg kan tydeligt mærke, at parkeringsanlægget ikke virker. Folk parkerer ulovligt for at kunne holde på gaden. Så der bliver udskrevet rigtig mange parkeringsbøder for tiden, fordi folk ikke kan finde pladser og så bare må stille deres bil et sted.

På spørgsmålet om, hvorvidt brugerne kan se frem til nogen form for kompensation, siger Heidi Møller Nielsen:

- Parkering i vores p-anlæg sker på helt almindelige betingelser – altså ved brug af en normal licens eller timebetaling, hvor taksten er den samme som ved parkering på gadeplan. Bilisterne henvises altså i stedet til at parkere på gaden i disse dage. Der ydes ingen kompensation.

En beboerlicens giver københavnere i områder med betalingsparkering mulighed for at parkere til en nedsat pris/med rabat, men ordningen må ifølge Heidi Møller Nielsen ikke forveksles med at have købt sig retten til en konkret parkeringsplads, som det er muligt i private parkeringshuse til væsentligt højere priser.

Seneste nyt

17 min. siden
play-circle play-circle Læs op

Advarer om kraftig blæst på bro

Vejdirektoratet advarer tirsdag morgen om kraftig blæst på Rute 53 Kronprinsesse Marys Bro fra Hillerød mod Holbæk.

Vinden forventes at aftage i løbet af eftermiddagen.

23 min. siden
play-circle play-circle Læs op

Uheld spærrer Motorring 4

Uheld på Motorring 4 i nordgående retning. Det er sket i motorvejskryds Ballerup, og det spærrer det højre spor. Der er redning på stedet, og køen er godt en kilometer, skriver P4 Trafik.

37 min. siden
play-circle play-circle Læs op

Fyret entreprenør stævner kommune for 48 millioner kroner

Renoveringen af Frederiksberg Svømmehal trækker ud.
Foto: Frederiksberg Svømmehal

Aldrig havde de troet, at den lokale svømmehal skulle volde så mange problemer. Men på Frederiksberg fortsætter den lokale farce om skandale-renoveringen af den lokale svømmehal. Det skriver FrederiksbergLIV.

Tre år efter at være blevet smidt på porten stævner Skou Gruppen nemlig Frederiksberg Kommune for 48 millioner kroner.

- Det bliver desværre rigtig dyrt for Frederiksberg Kommune at tilsidesætte vores anbefalinger og afbryde samarbejdet med os på et mangelfuldt grundlag, udtaler Skou Gruppens administrerende direktør til FrederiksbergLIV.dk

I dag kl. 06.17
play-circle play-circle Læs op

Solen titter frem på en blæsende dag

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tirsdag får vi lidt sol og spredte byger og temperaturer omkring 4 graders varme, skriver DMI på sin hjemmeside.

Vær forberedt på kraftige vindstød og generelt en frisk vind til kuling omkring sydvest.

I dag kl. 05.58
play-circle play-circle Læs op

Kendt restaurantkæde i knæ

Da Vivaldi-kædens restauranter begyndte at pible frem for godt 25 år siden, var der ingen grænser for deres succes. Sådan er det ikke længere. Kæden satsede stort, men er nu i krise. Det skriver KøbenhavnLIV.

I seneste regnskab præsenterede Vivaldi Gruppen nemlig en rød bundlinje på 10,4 millioner kroner i deres 25. leveår og runder dermed et tab på 46 millioner over de seneste fem år.

Det store underskud har også kastet en lukning af sig. Her har Vivaldi på Amagerbrogade 92 måttet dreje nøglen om, som en konsekvens af det dårlige regnskab. Det bekræfter driftsleder hos Vivaldi Gruppen, Thomas Munkholm overfor KøbenhavnLIV.

I dag kl. 05.16
play-circle play-circle Læs op

Flere huse er til salg - færre lejligheder

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Hvis du er trådt ind i det nye år med drømmen om at købe et hus, er udvalget større sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er udvalget blevet indskrænket for potentielle lejlighedskøbere.

Det viser Boligsidens nyeste udbudstal.

Opgørelsen viser også en stigning i udbuddet af sommerhuse.

Ved indgangen til januar 2025 er der på landsplan 34.622 villaer og rækkehuse til salg. Det er 4,3 procent flere end ved begyndelsen af 2024.

I samme periode er antallet af lejligheder til salg reduceret med 9,9 procent, så der nu er 7092 ejerlejligheder på markedet.

Ifølge kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden Birgit Daetz går det imod den vanlige tendens.

- Særligt andet halvår af 2024 var præget af øget aktivitet på boligmarkedet i takt med udsigten til faldende renter, og efter de nye boligskatter havde gjort deres indtog i begyndelsen af året og efterhånden masseret ind i markedet, siger kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden Birgit Daetz.

I går kl. 20.43
play-circle play-circle Læs op

Besparelser rammer populære sommerkolonier hårdt

Denne sommer vil færre københavnske børn kunne drage på sommerkoloni.

Antallet af kolonier beskæres fra 77 sidste år til 66 denne sommer, mens antallet af fripladser mere end halveres fra 495 i 2024 til 200 i år. Samtidig sløjfes ordningen, hvor 95 børn kunne få delvis friplads.

Det skriver Københavns Lærerforening i en pressemeddelelse.

Årsagen er ifølge lærerforeningen en politisk beslutning fra Rådhuset om at reducere driftstilskuddet til Kolonierne med 1,7 millioner kroner i 2025.

- Det er med blødende hjerte, at vi skærer så voldsomt ned på fripladser og antallet af kolonier. Det er umuligt at gennemføre kolonierne, som vi kender dem, med de store besparelser, udtaler Katrine Fylking formand for Københavns Lærerforening.

Rammebesparelsen på de kommunale sommerkolonier blev vedtaget i 2020 og betyder, at det kommunale tilskud til kolonier i alt reduceres med 3,7 millioner.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.