Oplev København under vandet: krabbekollektiv og køkkenhave

Livet i Københavns Havn foregår andre steder end på skibe, kanalrundfarter og kajakker.

Alger, ålegræs, havgræs, krabber, rejer og 100 forskellige fisk...

Et kig under overfladen afslører en verden af spirende liv. 

- De fleste bliver meget overraskede. Mange tror, at havnen bare er et stort sort hul uden særlig meget biologi, fortæller Lars Anker Angantyr, der er havbiolog og havneudvikler i Københavns Kommune. 

Her er tre muligheder for at gå i opdagelse i biologien:

Krabbehuler

300 tons sten er i marts blevet til seks små stenrev i vandet ud for Skuespilhuset.

Fire af disse stenrev kan du se fra træbryggen ved Skuespilhuset. De to sidste ligger 2-4 meter nede, for at skabe huler til fx krabber, rejer og fisk og for at danne gode voksesteder for alger. Så her er det om at springe i en kajak eller båd for at få oplevelsen.

Forventningen er, at stenene hen over sommeren så småt vil begynde at være hjemsted for mere liv i havnen. Og ser man et par år frem, kan der være kommet masser forskellige dyr og planter, som har indtaget revene.

- De er allerede begyndt at flytte ind. Der kommer stille og roligt alger på stenene og nede på de dybeste sten, hvor der er huller imellem, der er allerede fisk, der svømmer rundt og gemmer sig, fortæller Lars Anker.

Og spørger man ham, hvad det fedeste scenarie er - så lyder svaret: en sæl.

- Hvis vi er rigtige heldige, så kommer nogle af de sæler, som er ude i Øresund, blandt andet ud ved Saltholm. De kommer jo ind i havnen engang i mellem.

Maritime nyttehaver

Køkkenhaver under vandet? Ja, det kan sagtens lade sig gøre!

Foreningen Maritime Nyttehaver har haft dem ud for Kalvebod Brygge siden 2014 - og der er sket meget siden da. 

De startede med østers, men har siden udvidet til både muslinger og tang.  Der er også lagt stort fokus på formidling, bl.a. for skoleklasser.

- Når børnene kommer herned og ser, at muslingerne rent faktisk findes i det vand, de bader i, så giver det dem en helt anden forståelse, end at de ligger i én eller plastikbakke i supermarkedet, forklarer Henriette Reinwald, der er formidler i foreningen. 

Du kan læse mere om, hvordan du selv kan prøve kræfter i nyttehaven her.

Skibsvrag i Nordhavnen

Hvis du er klar på at gå hele vejen og springe i vandet - så kan du for eksempel tage på huledyk 100 meter fra Nordhavns moler i København.

I december sidste år fik fritidsdykkere nemlig et kunstigt skibsvrag sænket ned i havet - 21 meter langt, syv meter bredt og tre meter højt.

- Jeg håber, det kan blive en mulighed for nye dykkere at komme ud på vragdyk på en nemmere måde, end det hidtil har været i Danmark, hvor det kræver både bil og båd, sagde projektets initiativtager, Johan Wedel Nielsen, dengang til TV 2 Lorry. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik