Oversigt

Seneste nyt

Faldende hussalg i hovedstaden - men flere lejligheder på markedet

I begyndelsen af maj er antallet af huse til salg steget i Danmark. Tallene viser, at stigningen er sket i Jylland og på Fyn, mens det er faldet i Region Hovedstaden.

Det fremgår af en opgørelse fra Boligsiden.

Ifølge boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden Birgit Daetz er det ikke usædvanligt, at udbuddet stiger i foråret.

Husudbuddet er den seneste måned faldet med 1,5 procent i Region Hovedstaden, hvilket ifølge Birgit Daetz skyldes de nye boligskatter, der kom i januar 2024.

De nye tal fra Boligsiden viser desuden, at udbuddet af af lejligheder til salg i København er steget med 1,9 procent sammenlignet med for en måned siden. I alt er der 7834 ejerlejligheder til salg i København.

Ifølge Birgit Daetz er det første gang, at udbuddet er steget siden boligskatterne i januar, som især har ramt det københavnske ejerlejlighedsmarked.