En lang række børn er netop startet i tidlig SFO – en ordning, som flere eksperter kritiserer over for TV 2.
Men på en københavnsk skole har de fundet en løsning, som har givet gode erfaringer, lyder det.
- Enhver overgang kan være hård, men vi kan mærke, at børnene er glade. De kan slippe deres forælders hånd og i stedet tage en voksen, de kender, i hånden, når de starter i børnehaveklassen, siger Kasper Burholt, der er SFO-leder på Øster Farimagsgade Skole i København.
Ifølge Malene Angelo, der er psykolog hos Børns Vilkår, har denne skole indført nogle tiltag, der kan tjene som et godt eksempel på, at tidlig SFO har potentiale, hvis der sættes nok ressourcer af til det.
- Det involverer nogle store risici, hvis det ikke gøres under de rette forhold. Vi ved allerede, hvor stor en overgang det kan være for voksne at starte i et nyt job. Og det her er jo bare børn, siger hun.
Ordning har fået kritik
Det er op til den enkelte kommune og skole, om de vælger at sende børnene i tidlig SFO.
Hvis de gør, skifter børnene typisk fra børnehave til SFO i foråret, inden de skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien. Året efter skifter de igen, denne gang til 1. klasse i indskolingen.
Tidlig SFO
Børn, der endnu ikke er startet i børnehaveklasse, kan optages i SFO, hvis de har minimumsalderen for optagelse i børnehaveklassen. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er minimumsalderen 4 år og 10 måneder.
I en undersøgelse udført af EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, fra 2023 svarer 59 procent af de 1002 fritidstilbud, som medvirker i undersøgelsen, at de bruger tidlig SFO.
Kritikken af ordningen er overordnet set, at den medfører endnu et stort skift for børn. Og selvom mange børn sagtens kan klare skiftene, vil der være nogle, som kan komme til at mistrives, hvis de ikke oplever en tryg skolestart, lyder det.
Allerede sidste år anbefalede Rådet for Børns Læring, som rådgiver børne- og undervisningsministeren, at afskaffe ordningen. For ifølge formand Else Sommer er det "mærkeligt" at bruge tidlig SFO som en overgang, når børnehaveklassen i forvejen er tænkt som en overgangsordning.
I 0. klasse skal børnene forholde sig til så mange ting. Ældre elever. Kamp om toiletterne. Mange mennesker på gangene
Børns Vilkår er generelt også kritisk over for de mange skift på kort tid – men et besøg på Øster Farimagsgade Skole for nylig fik Malene Angelo til at fremhæve skolen som et godt eksempel på en tidlig SFO-ordning i et debatindlæg i Politiken.
Føles ikke som "en ekstra overgang"
Her blev ordningen med tidlig SFO indført for omkring seks år siden, og efter løbende justeringer har de nu fundet en model, som "ikke føles som en ekstra overgang", siger Kasper Burholt.
- I 0. klasse skal børnene forholde sig til så mange nye indtryk. Ældre elever. Selvhjulpenhed ved toiletterne. Mange mennesker på gangene. Men vi oplever, at børnene generelt virker trygge i det, fordi de kender de voksne og rammerne godt, når de starter.
Først og fremmest starter børnehavebørnene i egne lokaler, hvor de i høj grad er isoleret fra skolen.
I SFO'en har de pædagoger, som også kommer og besøger dem seks timer om ugen, når de begynder i børnehaveklassen, og følger dem frem til tredje klasse.
De bruger også såkaldt udskudt klassedannelse, hvor de i maj, juni og august observerer børnene og de dynamikker, der opstår, så de inden efterårsferien er "godt rustet" til at skabe gode klassesammensætninger.
Og så har SFO'en prioriteret, at inklusionspædagogen arbejder fuldtid med at koordinere indsatsen med tidlig SFO-ordningen i maj og juni.
Jeg kan godt frygte, at skoler som denne er mere undtagelsen end reglen
Forældre bliver overraskede
Det betyder blandt andet, at børnehavebørnene bliver inviteret på besøg cirka et halvt år, inden de skal starte, og at forældrene får tilsendt et spørgeskema, så skolen kan få et bedre indtryk af barnet og støtte dem bedre i opstarten.
Alt i alt er det med til at skabe en "tryg base" for børnene, siger Kasper Burholt.
- Og den base gør, at de tør udforske mere og dermed bliver hurtigt selvstændige – faktisk så meget, at nogle forældre bliver overraskede.
Det er dog alt sammen noget, der koster, og som kræver de rigtige faciliteter, siger han.
- Det er en forholdsvis stor opgave, men vi prioriterer det, fordi det skaber en enorm værdi. Og så er vi enormt heldige, fordi vi har de rigtige fysiske rammer til at have alle børnene samlet i et forholdsvis isoleret område.
Men skaber det så besparelser andre steder?
- Det gør det, men vi prøver at strukturere os ud af det, så vi kun skal spare en lille smule og lave færrest mulige ændringer. I maj og juni, hvor tidlig SFO starter, er vi bevidste om, at det kræver en stor arbejdsindsats blandt alle medarbejder at hjælpe hinanden.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Mere undtagelsen end reglen, frygter psykolog
Selvom Malene Angelo er positiv over for ordningen på Øster Farimagsgade Skole, ændrer det ikke på, at der er nogle generelle udfordringer ved ordningen, siger hun.
Det er nemlig ikke alle steder, der har de samme ressourcer eller har samme opmærksomhed på at optimere ordningen, lyder det.
- Jeg kan godt frygte, at skoler som denne er mere undtagelsen end reglen. Og det er et problem, fordi det er et dumt sted at spare. Når børn oplever udfordringer i så tidlig og vigtig en periode af livet, kan det følge dem langt ind i voksenlivet.
Hvis børnene oplever en utryg start, kan de miste glæden ved at gå i skole. På sigt kan man risikere, at det fører til manglende overskud til at lære nyt, fravær og mistrivsel, siger hun.
- Hvis man vil gøre noget i forhold til den stigende mistrivsel, er det et godt sted at sætte ind. Hvis du gerne vil have børn, som er rolige, som kan lytte, tage hensyn og tage læring til sig, bliver du nødt til at investere i tryghed.
Hun peger særligt på de manglende ressourcer i kommunerne og på skolerne som problemet.
Også Dina Celia Madsen, som er områdechef for Dagtilbud for Børn hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), har peget på, at nogle kommuner indfører ordningen af sparehensyn, fordi der eksempelvis er pladsproblemer i daginstitutionerne.
Op til den enkelte kommune, siger minister
I forbindelse med kritikken af ordningen har Thomas Gyldal Pedersen, der er formand for børne- og undervisningsudvalget hos Kommunernes Landsforening samt borgmester i Herlev Kommune, udtalt til TV 2, at kommunerne løbende arbejder på at udvikle kvaliteten i overgangen mellem dagtilbud og skole.
Han påpeger, ligesom børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan økonomien og tilbuddet skal hænge sammen.
Ministeren tilføjer, at han ikke kommer til at lovgive på området.
- Jeg er helt enig i, at elever ikke skal møde nye voksne i både før-SFO, børnehaveklassen og 1. klasse. Og derfor vil jeg også opfordre kommunerne til at have fokus på, at børnene skal møde et sammenhængende tilbud med færrest mulige skift i indskolingen, skriver ministeren blandt andet.
Hverken Kommunernes Landsforening eller ministeren har yderligere at tilføje, i forbindelse med at også Børns Vilkår peger på ressourceproblemer i forhold til ordningen med tidlig SFO.
Læs ministerens fulde svar her
Jeg er helt enig i, at elever ikke skal møde nye vokse i både før-sfo, børnehaveklassen og 1. klasse. Og derfor vil jeg også opfordre kommunerne til at have fokus på, at børnene skal møde et sammenhængende tilbud med færrest mulige skift i indskolingen.
Med den øgede frihed til kommunerne i den nye folkeskoleaftale, kan kommunerne ansætte pædagoger i indskolingen. Og med aftalen giver vi samtidig kommunerne mulighed for at fravige fra målsætningen om fuld kompetencedækning. Det betyder, at klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen, så børnene møder færre forskellige voksne.
Det er op til kommunerne, hvordan de indretter skolestarten for de mindste. Jeg har stor tiltro til, at både kommunalbestyrelser, skolebestyrelser og skoleledere træffer de beslutninger, de mener, der er bedst for børnene. Derfor er det ikke noget, jeg kommer til at lovgive om.
