Under overfladen

Artiklen er oprindeligt udgivet i januar 2022, men vi synes stadig, at den er læseværdig, derfor har vi genudgivet den. God fornøjelse.

På bunden af havet rundt om Danmark ligger over 20.000 skibsvrag. 

Fra stenalderen og frem til nutiden er de i dag en vigtig kilde til forståelsen af historiske søfarts- og skibsbygningstraditioner.

Men mange af skibsvragene fortæller også en anden og mere tragisk historie.

En historie om krige og konflikter, om sammenklappede lunger og massegrave på bunden af det kolde, olivengrønne vand. Om industriel optimismes durkdrevne higen efter at besætte og besidde, for blot at se teknologiske landvindinger knust under havets tonstunge vandmasser.

Historien om, at naturen altid er mægtigere end mennesket. At naturen langsomt nedbryder os.

Forskere siger, at havet kan huske, at havet har hukommelse. Mens vi mennesker er i konstant søgen efter fremskridt og glemmer, gemmer havet på minder af os. Hvem vi var, og hvor vi var på vej hen.

Under overfladen gemmer havet på vores vrag. Som brudstykker af historien dvæler de i skjul som langsomt forfaldende arkæologiske landemærker.

Her er historien om de mest spektakulære skibsvrag, der lige nu ligger på bunden af havet rundt om hovedstadsområdet.

På kortet nedenfor kan du se hvor de mest spektakulære vrag ligger:

For lidt over 300 år siden fandt et af Danmarkshistoriens blodigste søslag sted i Køge Bugt. Et slag, der blev skæbnesvangert for et af de vigtigste skibe i den danske flåde og dets besætning på små 600 mand.

Danmark-Norge var midt i en langvarig strid mod vores svenske naboer i Den Store Nordiske Krig, da den danske flåde lå for anker i Køge Bugt den 4. oktober 1710. De 45 skibe var egentlig på vej til Baltikum, hvor de skulle ledsage russiske tropper til København, som skulle hjælpe os i kampen mod vores fælles fjende.

Men så langt nåede flåden ikke. I hvert fald ikke linjeskibet Dannebroge, flådens spydspids i Køge Bugt. 

Fra udkigstønden i toppen af masten lød et råb. Skib i sigte.

Snart kommer en stor flåde med svenske sejl til syne i horisonten.

Ofrede skibet – og små 600 søfolk

På Dannebroge får den dansk-norske kommandør Ivar Huitfled vendt det store træskib og affyrer kanonerne mod de svenske skibe, der allerede har startet et bombardement mod den desorienterede og spredte danske flåde, der har svært ved at besvare svenskernes angreb.

Pludselig bliver Dannebroge indhyllet i en tyk røg. Men skibet har ikke taget imod en svensk fuldtræffer. I stedet er Dannebroge blevet antændt af en af dets 82 kanoner, der er brudt i brand.

Herefter tager Ivar Huitfled beslutningen, der skal ophøje hans eftermæle til søhelt.

I stedet for at søge mod land, lader Huitfeld ankeret kaste. Skibet fortsætter med at forsvare den danske flåde, indtil flammerne når Dannebroges krudtkammer. 

Resultatet er en gigantisk eksplosion, hvor flere hundrede søfolk bliver slynget rundt i et virvar af splintret træ og jern og kropslemmer, mens de sørgelige rester af flådens stolthed synker til bunds.

Kort tid efter hører slaget op på grund af vejret, og de to stridende flåder søger hver til sit. Men som dagene går, skyller flere og flere lig i land.

Det anslås, at antallet af overlevende blandt de omkring 600 søfolk ombord på skibet kan tælles på to hænder. 

Så blev der stille – indtil gravrøvere kom

Siden passerer flere hundrede år, hvor resterne fra Dannebroge som soldatergrav ligger uforstyrret på bunden af Køge Bugt. 

Men i 1980’erne kommer der igen aktivitet omkring det gamle skib, da vraget bliver genfundet af sportsdykkere.

- Dannebroge er et vigtigt vrag, fordi det er med til at give liv til historien om søslaget i Køge Bugt og søhelten Ivar Huitfeldt. Der er så meget historie i det vrag, og vi kan bruge det til at formidle den videre, siger Morten Johansen.

Han er chefmarinarkæolog ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som har det marinarkæologiske ansvar for fund på Sjælland og Øerne, Bornholm samt farvandene øst for Storebælt.

Men med genkomsten af det forliste skib følger hurtigt en ny udfordring: gravrøvere.

Trods et strengt forbud mod at dykke ved vraget – medmindre man som klub har særlige dispensationer – forsvinder flere og flere klenodier fra Dannebroge.

Sølvmønter, men især knogler fra omkomne sømænd, bliver stjålet fra massegraven. Den problematik fik i 2010 Vikingeskibsmuseet til at sætte ind ved vraget.

På 300-året for skibets forlis så museet sig nødsaget til at bjærge genstande op fra vraget for at sikre, at de ikke havnede i hænderne på langfingrede dykkere. Derudover skulle tilstanden på Dannebroge kortlægges, og så skulle museet finde ud af, hvor meget gravrøverne var sluppet af sted med.

- Skibsvraget ligner som sådan sig selv i forhold til de første undersøgelser fra 1980’erne. Men vi kunne se, at der var blevet flyttet rundt på mange ting dernede, muligvis med det formål, at dykkere kunne komme ned til genstande under det, de havde flyttet, forklarer Morten Johansen, der selv har dykket ved vraget ad flere omgange.

Selvom Dannebroge som det eneste vrag i farvandene omkring Sjælland har dykkeforbud, er det dog muligt at komme ned og se det godt 310 år gamle træskib. Dykkerklubber fra hovedstadsområdet får fra tid til anden tilladelse til at arrangere ture til vraget, så man kan opleve resterne fra søslaget i 1710 helt tæt på.

Alternativt kan du se videoen herunder, hvor vi via dykkeroptagelser kommer tæt på vraget af Dannebroge:

I foråret 1945 er anden verdenskrig afgjort. Nazityskland har tabt, men ikke overgivet sig endnu. Og det skulle komme til at koste mange menneskeliv frem mod krigens endelige afslutning i starten af maj.

En måned efter bombardementet af Den Franske Skole og Shellhuset i København mistede 109 tyske søfolk livet ombord på minelæggeren Ostmark S/S.

Egentlig var Ostmark et fransk skib bygget i 1933 med navnet Cote d’Argent, men efter Tysklands invasion af Frankrig overgik flåden til den tyske krigsmarine. Siden fik den over 100 meter lange færge navnet Ostmark og nåede i løbet af krigen at tjene flere militære funktioner, inden den til sidst stod for at lægge de sidste miner i dansk farvand under anden verdenskrig.

På den skæbnesvangre nat i april 1945 var Ostmark i en konvoj med andre tyske fartøjer på vej til København fra Kristianstad.

I Kattegat – stik nord for Gilleleje og små 25 kilometer ud for byen Halmstad på den svenske kyst – blev konvojen opdaget af britiske fly, der mod krigens afslutning dominerede luftrummet over Danmark.

To fuldtræffere – og så gik det hurtigt

De følgende timer regnede det med bomber over skibene i den tyske konvoj, mens Ostmarks besætning på 240 mand desperat forsøgte at afværge angrebet med antiluftskyts. 

Men forgæves. De allierede fly fik ram på den tyske færge med to bomber, som udløste en eksplosion og satte skibet i brand.

Mens mange af de tyske søfolk døde i eksplosionen og den efterfølgende brand, led en endnu større del af besætningen druknedøden i Kattegats kolde og barske hav, da Ostmark hastigt sank til bunds kort tid efter eksplosionen.

109 af besætningen på 240 døde i forliset på Ostmark – en total, der overstiger det tyske tab fra bombardementet af Gestapo-hovedkvarteret Shellhuset, der fandt sted få timer senere i København.

Med sænkningen af Ostmark blev der ikke lagt flere søminer i krigen, og mindre end to uger senere kunne Danmark (med undtagelse af Bornholm) fejre, at besættelsestiden var ovre og krigen slut.

En ny dykkeroplevelse hver gang

I dag er Ostmark et yndet mål for især let øvede dykkere. Særligt på grund af størrelsen, for det tyske krigsskib hører nemlig til blandt de største og bedst bevarede vrag i farvandet omkring TV 2 Kosmopols sendeområde.

Selvom den forreste del af skibet endte med at brække over fra bombernes ødelæggelser, så er den bagerste del stadig rimelig intakt.

Det fortæller Allan Jensen, der som medlem af dykkerklubben Havbasserne i Farum har dykket i vrag i årtier og siden 1999 har drevet hjemmesiden vrag.dk.

- De store vrag bliver man aldrig færdig med at dykke på. Sigtbarheden på området er ikke så god. Men man bliver ikke så hurtigt mættet af at dykke på det. Det er så stort, at man ikke kan nå det hele på et dyk. Næste gang starter man måske et nyt sted. Det er ny oplevelse hver gang, siger han.

Især kanonen på agterdækket og de gode muligheder for at gå på opdagelse i vraget gør Ostmark til et godt et godt sted at dykke, påpeger han.

I videoen herunder kan du komme med ned til (og ind i) det sunkne krigsskib:

Set ud fra et krigsmæssigt synspunkt var 1800-tallet ikke ligefrem Danmarks bedste århundrede. Vi fik en gang klø ved de slesvigske krige og måtte afstå områder af Sønderjylland og syd for den nuværende grænse.

Og så indledte Danmark 1800-tallet med at vælge det, der senere skulle vise sig at være den forkerte side i Napoleonskrigene og alliere os med Frankrig.

Det skulle komme til at koste den danske flåde (og Norge som en del af kongeriget), og i Københavns maritime forhave fortæller vraget af Indfødsretten historien om dette.

For 220 år siden udspillede det største søslag, Danmark nogensinde har været en del af, sig lige uden for København omkring Middelgrundsfortet nordøst for Nordhavn og Refshaleøen: Slaget på Reden.

Danmark havde i starten af 1800-tallet sagt ja til at indgå i et forbund med Rusland, Preussen og Sverige. Det kunne Storbritannien ikke leve med, fordi de frygtede, at forbundet ville rotte sig sammen med Frankrig, der under ledelse af Napoléon Bonaparte truede englændernes position som verdens førende stormagt.

Briterne gjorde kort proces

Derfor troppede en større britisk flåde op ved København den 2. april 1801 med det enkle formål at destruere den danske flåde og tvinge Danmark til at træde ud af forbundet.

Det danske forsvar bestod af en række skibe, der havde kastet anker og vendt sig med kanonsiderne ud mod Øresund, hvorfra den engelske flåde angreb. Et af skibene i den danske forsvarslinje var linjeskibet Indfødsretten, der med 64 kanoner og en besætning på 559 personer skulle forsøge at afværge englænderne ved den nordlige del af indsejlingen til København.

Men anført af den legendariske admiral Horatio Nelson havde briterne få problemer med at knuse det danske flådeforsvar, og efter få timers kamp var Slaget på Reden reelt set afgjort. Et sted mellem 1.600 og 1.800 danske søfolk var blevet dræbt, mens Storbritanniens tab lød på 264.

Danmark havde ikke bare lidt et nederlag. Flåden var blevet knust og ydmyget, og den danske kong Christian 7. så sig nødsaget til at acceptere briternes krav om, at Danmark skulle trække sig fra forbundet.

Alt imens gjorde briterne kål på hele flåden ved at sænke alle Danmarks skibe på nær et enkelt, som de tog med sig. Indfødsretten, hvor 27 danske søfolk havde mistet livet, gik til bunds få hundrede meter fra Middelgrundsfortet, hvor vraget fortsat ligger den dag i dag.

Dykkere mærker historiens vingesus

Placeringen meget tæt på København gør Indfødsretten til et af de mest besøgte skibsvrag i Danmark. Især klubber med base i hovedstaden bruger vraget som dyk for begyndere, fordi det ikke ligger specielt dybt nede.

En af de foreninger er Frømandsklubben Helgoland:

- Jeg elsker at dykke på alle de historiske vrag, som er gået ned i et forlis eller skudt ned under en krig. Indfødsretten ligger på klubbens hjemmebane. Vraget er interessant, fordi vi aldrig aner, hvad vi kommer ud til. Nogle dage kan der være 30 centimeters sigtbarhed andre dage seks meter, fortæller Heinrich Bay, der er formand i klubben.

Han og de andre dykkere i Helgoland har gennem årene samarbejdet med Nationalmuseet om at få kortlagt vraget af Indfødsretten. Blandt andet har klubben registreret genstande i vraget og udarbejdet en plantegning af det forliste skib.

- Der er masser af sjove genstande dernede stadigvæk. Blandt andet kanoner og lavethjul (del af ’vognen’ under kanonen, red.). Når man ser alle de her effekter, kan man tænke på, hvordan det var at være sømand eller soldat på Indfødsretten. Så kan man mærke historiens vingesus, siger Heinrich Bay.

I videoen herunder kan du komme tæt på vraget af Indfødsretten og spotte nogle af de genstande, Heinrich Bay taler om:

Hvordan havnede et tysk bombefly af typen Junkers Ju 88 i havet ud for Stevns en forårsdag i 1943?

Det spørgsmål stod i mange år som et ubesvaret mysterie. For nok havde en fisker fra Rødvig en tidlig morgen i april set et bombefly styrte ned, men hvad flyet lavede der, og hvor flyet kom fra, var der ingen, der vidste.

Først blev det nedstyrtede fly kædet sammen med et bombetogt fra de allierede styrker over byerne Stettin og Rostock. Man mente, at det tyske fly måtte have besvaret de allieredes luftangreb og på den måde skulle være havnet i problemerne, der resulterede i nedstyrtningen, som kostede livet på alle fire ombord.

Den opfattelse blev accepteret, indtil danske dykkerklubber i 1990’erne begyndte at dykke ved vraget.

Blev fløjet blindt

Her fandt dykkerne ud af, at flyet på bunden af havet hverken var udrustet med bomber, geværer eller anden ammunition.

Junkers-flyet var ikke et krigsfly, men i stedet et skolefly.

Under krigen drev den tyske besættelsesmagt en flyveskole i Kastrup, hvor piloter blev trænet i at navigere under vanskelige forhold med lav sigtbarhed. Ruderne i flyet dækkede man til, så piloten med instruktørerne kun kunne navigere ud fra de oplysninger, de fik fra instrumentbrættet.

Det var naturligvis ikke nogen nem opgave for piloterne, der ofte måtte foretage farlige nødlandinger rundt omkring på Sjælland.

Junkers-flyet, der endte sine dage på bunden af havet ud for Rødvig, var netop i gang med at nødlande. Ved flyvraget kan man se, at landingsstellet er slået ud, og at flyet havde direkte kurs mod kysten for at finde et sikkert sted at lande.

Et særligt vrag at dykke ved

Så langt nåede bombeflyet aldrig, og i dag ligger vraget fra flyet på hovedet i lidt over 20 meters dybde.

Siden opdagelsen i 90’erne har Junkers-vraget udviklet sig til at være et populært sted at dykke, fordi det som et fly skiller sig ud fra andre vrag.

Og så ligger det i nærheden af to andre populære vrag at dykke på, Helfrid Bissmark og Vapper. Så det er oplagt som en del af en heldagsudflugt, hvor man dykker flere steder.

Det fortæller Peter Ulrichsen, der er dykker og instruktør hos Roskilde Frømandsklub og har optaget undervandsvideoer fra vraget.

- Selvom flyet er medtaget, så fremstår det tydeligt. Man kan se begge vinger, hale og der, hvor cockpittet har været. Selv hvis der er dårlig sigtbarhed, er det rigtig fedt at dykke der, siger han.

- Vraget ligger rimelig dybt nede, så man skal have en del erfaring, før man begiver sig ud i det dyk. Men det ligger rigtig fint på en god sandbanke uden for meget strøm.

Peter Ulrichsen fortæller desuden, at vraget skiller sig ud ved at være et stort tilholdssted for torsk, der i ly af flyets vinger og cockpit kan skjule sig.

Flyvraget – og torskene – kan du komme tættere på i videoen herunder, hvor Peter Ulrichsen har dokumenteret et dyk ved det nedstyrtede Junkers Ju 88-bombefly:

Dampskibet Niord har netop rundet øen Hven i Øresund på sin rute mellem Malmö og Göteborg, da skibets anden styrmand fra sin plads i styrehuset får øje på noget i nattens mørke.

Han lader skibets dampfløjte tude for fuld kraft, og straks kommer kaptajnen ilende til styrehuset. Forfærdet over synet sætter kaptajnen straks dampskibet til at bakke, men det er for sent.

Foran dem sejler det store dampskib Robert S/S med lasten fyldt med mineralet svovlkis på sin rute fra Huelva i Spanien til Stettin i det nuværende Polen med besætningen på to kvinder og 19 mænd.

Det omkring 80 meter lange skib har retning på tværs af Niords rute.

Det er aften, klokken er 21.30 den 30. september 1905, og kollisionen er uundgåelig.

Lyden af angstfulde skrig fyldte natten

Med voldsom kraft brager Niord ind i siden på Robert S/S, hvis stævn knuses i sammenstødet. Skibet begynder straks at synke.

Niord tager kun lidt skade, og fra førerhuset kan kaptajnen se katastrofen udspille sig.

- Umiddelbart efter kollisionen lød angstfulde skrig fra damperen, så pludselig et brag endnu voldsommere end det første, en ildsøjle slog op fra skorstenen og i lyset fra de tusinde røde gnister, sank Robert, fortalte Niords kaptajn A.R. Wijk efterfølgende til pressen.

Katastrofen tager få minutter, inden Robert S/S med det meste af besætningen går til ned. Kun én af de 21 personer ombord overlever.

- Man bliver aldrig færdig med at dykke på Robert

Dampskibet Robert S/S ligger i dag på dybt vand i Øresund ud for den svenske ø Hven. Trods en dybde på næsten 40 meter, kraftig strøm og til tider dårlig sigtbarhed, så er Robert S/S et af de mest populære vrag at dykke ved i Øresund.

Det skyldes især skibets størrelse på små 80 meter i længden og 11 meter i bredden.

- Man bliver aldrig færdig med at dykke på Robert, heller ikke efter 30 år. Jeg kan stadigvæk se nye ting ved det vrag, fortæller Allan Jensen, der som medlem af dykkerklubben Havbasserne i Farum har dykket i vrag i årtier og siden 1999 har drevet hjemmesiden vrag.dk.

- Der dukker altid uventede oplevelser op. Med omkring 80 meter er Robert relativt stor, så der er mange muligheder ved dette vrag. Det er en ny oplevelse hver gang, og det er sjældent kedeligt.

Ifølge Allan Jensen er Robert S/S et af de vrag, han har dykket flest gange ved. Et sted mellem 200 og 300 gange, anslår han.

- Den er nem at dykke ved, og trods alderen på over 100 år er vraget i god stand. Men generelt driller sigtbarheden i Øresund på grund af strømforholdene. Jeg har dog engang oplevet at have 15-20 meters sigte, siger Allan Jensen.

Helt tosset er sigtbarheden ved Robert S/S ikke i videoen her, hvor du kan komme med ned til det gamle dampskib på bunden af Øresund:

Ikke langt fra vraget af det tyske bombefly Junker Ju 88 ligger endnu et tysk symbol på krigstidens selvdestruktive død og ødelæggelse på bunden af havet.

Skibet Helfrid Bissmark – også kendt som Minos – er nemlig noget så sjældent som et tysk skib sænket af tyskerne selv.

Selv om Nazityskland endnu ikke havde invaderet Danmark i efteråret 1939, så var den tyske krigsmaskine allerede godt i gang med at gøre klar til at gå i krig med hele verden. Derfor var der i foråret 1939 lagt masser af miner ud i farvandet omkring Danmark.

De skulle forhindre fjendtlige skibe og ubåde i at nå frem til Tysklands territorier, men de skulle også vise sig at udgøre en fare for tyskerne selv.

For på sin rute mellem Kiel og Malmö påsejlede dampskibet Helfrid Bissmark netop en tysk mine og gik ned. Otte af de 14 besætningsmedlemmer omkom ved forliset.

Katastrofen kunne muligvis have været afværget, hvis skibet havde taget en minelods (en fagperson, hvis opgave var at guide skibe sikkert gennem minefelter) med på turen.

Et af de bedste vrag i området

Dykker man ned til vraget af Helfrid Bissmark, kan man stadig se det store hul i siden af skibet fra den eksploderede mine.

Ser man bort fra minehullet, så fremstår vraget af gamle dampskib fortsat intakt og udgør derfor et godt dykkermål. 

Det forklarer Peter Ulrichsen, dykker og instruktør hos Roskilde Frømandsklub:

- Når man kommer ned til vraget, så finder man to kranier og en hofte, som lader til at være blevet flyttet hver gang. Der står en kedel midt på dækket, som er godt bevaret, og man kan se ind i lastrummet og maskinrummet, siger han.

I løbet af de seneste år er skibsvraget dog begyndt at falde mere og mere sammen. Så det er ved at være sidste udkald, hvis man skal opleve det som velbevaret, forklarer Peter Ulrichsen.

- Det er helt klart et af de bedre vrag i området at dykke på. Både på grund af størrelsen, men også dybden, det ligger på.

I videoen herunder kan du komme med ned til – og sågar ind i – vraget af Helfried Bissmark:

Havde den tyske besættelsesmagt så travlt, at de på atypisk facon for tyskere sløsede med sikkerheden og ignorerede vejrudsigten, eller var danske modstandsfolk i virkeligheden arkitekterne bag katastrofen?

Selvom mere end trekvart århundrede er gået siden anden verdenskrigs afslutning, er det fortsat uvist, hvad der præcist var årsagen til, at det tyske skib med navnet M-575 havnede på bunden af Øresund og tog adskillige soldater med sig i dybet.

En fællesnævner for mange tyske vrag i havet rundt om hovedstadsområdet er tidspunktet for deres forlis. I foråret 1945 havde tyskerne reelt set tabt krigen. Alligevel skulle deres ihærdige forsvar af besatte områder som for eksempel Danmark koste mange menneskeliv.

Den 1. marts 1945 krævede det ingen krigshandling – i hvert fald ikke direkte – for at 63 tyske marinesoldater mistede livet.

Siden krigens begyndelse havde den 59 meter lange M-575 patruljeret især de danske farvande, hvor den gennem fem år indtil den skæbnesvangre dag i 1945 havde fjernet søminer og været med til at jage fjendtlige ubåde. Trods flere konfrontationer i konfliktfyldte områder som Øresund og Kattegat var det lykkedes det tyske skib af slippe uskadt gennem krigen.

Derfor var der ikke noget, der tydede på, at turen fra København til Aalborg gennem Kattegat skulle volde M-575 problemer.

Men vejret ville det anderledes.

Undervurderede vinterstorm

Nok var der varslet storm, men tyskerne vurderer, at denne ikke burde give anledning til problemer. Men da minestrygeren med 69 besætningsmedlemmer ombord runder Kronborg nord for Helsingør, begynder en simpel sejltur dog at udvikle sig katastrofalt.

Hård nordvestenvind gør, at bølgerne vælter ind over skibet, hvis kaptajn stædigt insisterer på at fortsætte turen mod Nordjylland. Da M-575 når en position stik nord for Hornbæk, er der trængt så meget vand ind, at tyskerne i ren desperation forsøger at vende om og sejle tilbage mod Helsingør.

Den manøvre bliver dødsstødet for det tyske skib, der allerede er begyndt af gå fra hinanden i det nådesløse hav. I forsøget på at vende krænger det tyske fartøj. Da vandmasserne vælter ned i kedel- og maskinrummet, er skibet dødsdømt. Det tipper om på siden.

Få besætningsmedlemmer når at springe fra borde, inden krigsskibet går ned i en bidende kold vinterstorm. 

Fik havet eller modstandsfolk has på tyskerne?

De tyske soldater, der ikke bliver suget ned i dybet, fanget i skibets indre, havner i iskoldt og oprørt hav langt fra land. De fryser ihjel eller drukner og skyller de følgende dage i land på den svenske kyst. Blot seks af de 69 besætningsmedlemmer slipper med livet i behold.

Tilbage i København modtages nyheden om besættelsesmagtens skibsforlis ledsaget af hvisken i krogene. Rygter florer om, at modstandsbevægelsen skulle have en finger med i spillet.

For kort inden den skæbnesvangre tur var M-575 blevet repareret i København, og ifølge ubekræftede rygter skulle skibet være blevet udsat for sabotage, så det langsomt ville tage vand ind under sejlads.

Samtidig skulle skibets ballasttank – som er et hulrum i skibets bund – være blevet tømt for vand, hvilket skulle have svækket skibs stabilitet og altså derigennem være medvirkende til forliset.

Rygterne forbliver ubekræftede, og i dag er der ikke noget, der entydigt peger i retning af, at modstandsbevægelsen stod bag sænkningen af M-575.

Svært vrag for dykkere

Sabotage eller ej, den tyske minestryger sank og ligger i dag på 26 meters dybde omkring fem kilometer nord for Hornbæk på den nordsjællandske kyst.

Og her kan man – hvis man altså er heldig med vind og vejr – komme ned og se Nazitysklands undergang helt tæt på.

Men det kræver dog, at man som dykker opbygger sig en del erfaring. For vraget af M-575 er et af de sværeste vrag i hovedstadsområdet at dykke på. Kraftig strøm og dårlig sigtbarhed gør, at det tyske krigsskib på ingen måde er et begyndervrag.

Det forklarer Peter Ulrichsen, der er dykker og instruktør hos Roskilde Frømandsklub:

- Men hvis man er heldig med vejr og strøm, og tør bevæge sig ind i vraget, så får man en stor oplevelse. Det indeholder blandt andet en kasse med granater, og langs siderne er der små lokke-ubåde, som tyskerne kunne sætte i vandet, hvis torpedoer blev affyret mod dem, siger han.

Kom med ned til – og ind i – vraget af minestrygeren M-575 i videoen herunder:

Under første verdenskrig udviklede farvandene omkring Danmark til en kampplads for Det Tyske Kejserrige og Storbritannien. De to stormagters flåder kæmpede om herredømmet til søs – og det førte til flere konfrontationer på dansk territorie.

Nord for Gilleleje rummer havet et vidnesbyrd fra de enorme ødelæggelser fra ”Den Store Krig” for over 100 år siden.

Her ligger det 77 meter lange dampskib Kronprinz Wilhem som det største af ni tyske skibe, der blev sænket på én dag i Kattegat af den britiske flåde. En tragedie, der kunne have kostet flere menneskeliv, end det endte med, hvis ikke det var for to danske skibe, der var i området.

Skulle beskytte fiskerbåde

Kronprinz Wilhelm S/S var egentlig tiltænkt som et passager- og fragtskib, men da den altomsluttende verdenskrig brød ud, overtog – eller nok snarere beslaglagde – den tyske marine skibet. Det blev bygget om til et krigsskib og fik til rolle at være en slags lokkedue.

Tungt bevæbnet med kanoner blev skibet camoufleret, så det under dække af at ligne et fragtskib fik til opgave at ledsage mindre, tyske skibe og beskytte dem mod den britiske flåde, der sad tungt på havene i Nordeuropa.

Første verdenskrig var i høj grad også en krig på ressourcer. Derfor gik tyskerne såvel som briterne efter at sænke hinandens fiskerbåde og fragtskibe for på den måde at bidrage til fødevareknaphed hos fjendens befolkning, der kunne svække modstandernes krigsmaskine.

Alene i Tyskland skønnes 700.000 civile at omkomme på grund af fødevaremangel under krigen. Det er ikke for ingenting, at vinteren mellem 1916 og 1917 af tyskerne fik tilnavnet ”Roevinteren”.

Ni fartøjer blev sænket

Derfor var tyske fiskere hen mod slutningen af 1917 mere end villige til at løbe risici ved at bevæge sig op i danske og svenske farvande for at søge større fangster.

I havet nord for Gilleleje og vest for den svenske kystby Halmstad var Kronprinz Wilhem S/S med som bodyguard for otte tyske trawlere.

Om morgenen den 2. november var konvojen af både på vej tilbage mod deres base, da de blev opdaget af en større flåde af britiske krigsskibe, der patruljerede Kattegat.

Efter kort og intens beskydning stod Kronprinz Wilhelm S/S indhyllet i flammer og var på vej ned. Herefter kunne de britiske skibe uden problemer sænke de tyske fiskerbåde en for en. På få timer sendte briterne ni tyske fartøjer ned i Kattegats dyb.

Der var 81 besætningsmedlemmer ombord på Kronprinz Wilhelm S/S, og af dem mistede omkring 40 livet. Det kunne dog have endt værre, hvis ikke to danske dampskibe var kommet skibbrudne soldater til undsætning.

Mens briterne tog en del af overlevende marinesoldater til fange, fiskede de danske skibe E.M. Dalgas og Tronhjem 16 tyskere op af vandet. De blev sat af i København og Helsingør, og fik snart herefter lov til at vende hjem.

Eneste af sin slags

I dag ligger vraget af Kronprinz Wilhem S/S på 40 meters dybde og er godt i gang med at blive opslugt af naturen.

Men selvom vraget er faldet godt og grundigt sammen, så er Kronprinz Wilhelm S/S alligevel et meget spektakulært udflugtsmål for vragdykkere.

Det fortæller Allan Jensen, der har dykket i vrag omkring hovedstadsområdet i snart fire årtier og driver hjemmesiden vrag.dk, hvor han registrerer skibsvrag i Øresund, Kattegat og Østersøen.

- En del af det spændende ved dette vrag er historien. Det er et specielt skib, for der findes mig bekendt kun denne ene ubådsfælde i vores område. Og så kan man tydeligt se granathullerne, hvor skibet blev skudt i sænk, siger han.

Og netop historien bag skibsvragene er en stor del af grunden til, at Allan Jensen igen og igen trækker i våddragten.

- Man genskaber sig relationen mellem historien og det, man selv kan se. Man får et stærkere forhold til historien, når man står foran den.

Lige så spændende er ifølge Allan Jensen det væld af liv, der er omkring vraget. Som et slags kunstigt rev tiltrækker det sunkne skib nemlig masser af fisk og skaldyr.

- Der er et rigere dyreliv i Kattegat, og det kan man se ved vraget. Der er taskekrabber, hummere og flere forskellige slags torsk. Et vrag som Wilhelm er som en oase på havbunden. Den tiltrækker meget liv, og det kan ses her, siger Allan Jensen.

I videoen herunder kan du komme med ned til vraget af Kronprinz Wilhelm S/S og få syn for sagen. Her kan du både se gamle granater, kanoner. Og hvis du kigger godt efter, kan du også få øje på en taskekrabbe.

Hvordan kan man komme til at tabe et skib på længde med en fodboldbane?

Spørger man det tidligere russiske bugserselskab ved navn RaffTransFlot vil de nok svare, at den slags åbenbart er en vanesag.

For hele tre gange i 1990’erne lykkedes det selskabet fra Rusland at tabe udtjente skrotskibe i farvande omkring Danmark på deres vej fra de baltiske lande til ophug i Asien.

Det har givet anledning til spekulationer om, hvorvidt skibene blev ”tabt” med vilje, så bugserselskabet slap for en lang sejltur til Indien og tilbage igen.

Med vilje eller ej - resultatet af den mislykkedes tur til Indien er, at der nu ligger en over 100 meter lang trawler på bunden af havet mellem Stevns og Skåne.

Sovjetunionens enorme fiskerflåde

Vapper hedder skibet, som var en del af Sovjetunionens enorme flåde af store trawlere, der på grund af deres størrelse mest af alt mindede om flydende fiskefabrikker. Op gennem især 1970’erne og 1980’erne støvsugede disse flydende fabrikker havbunden i Østersøen for fisk. Og for alt andet, de ellers fik med sig i nettet.

Men da Sovjetunionen kollapsede endeligt i starten af 1990’erne stod nyligt løsrevne lande som for eksempel Litauen, Letland og Estland og manglede penge. Af samme årsag begyndte man at sælge skibe til skrot for at få lidt penge i kassen.

Netop derfor var trawleren Vapper, der nu var hjemmehørende i Estland, i december 1994 på sin sidste rejse slæbt bag en båd med kurs mod Indien. Officielt lyder forklaringen, at tovet mellem trawleren og slæbebåden knækkede over i hårdt vejr, hvorefter Vapper hurtigt gik til bunds.

Spektakulær størrelse

Intet er dog som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget.

For nok var der grundet fare for olieudslip fra vraget udstedt dykkerforbud i de fem første år, men siden det i år 2000 blev tilladt at dykke ved Vapper, har den tidligere trawler udviklet sig til at være det måske mest populære vrag til dykning i vores område.

Det skyldes til dels, at Vapper, der blev bygget i 1974, er et relativt nyt vrag og derfor er i forholdsvis intakt stand. Den store trawler er nemlig sunket til bunds og har fundet sig til rette hvilende på bugen, så det står nogenlunde oprejst.

- Vapper er et fantastisk vrag at dykke ved, siger Peter Ulrichsen.

Han er dykker og instruktør hos Roskilde Frømandsklub og har flere gange dykket ved den gamle trawler.

- Det er noget af det vildeste, man kan komme ned til her i området, og det er primært på grund af størrelsen. Det er jo en kæmpe fiskefabrik, og man kan svømme ind og se rummene med rulleborde og hele produktionen, siger han.

Når Peter Ulrichsen dykker ved Vapper, starter han normalt i den ene ende og svømmer gennem skibets lastrum og inde, inden han når udgangen i den anden ende af skibet. En tur på omkring 100 meter.

- Alene størrelsen gør det til et af de mest spektakulære vrag i området. Skibet føles enorm i forhold til de andre vrag, vi har i Danmark, siger han.

I videoen herunder kan du komme med ned til og ind i hjertet af Vappers indre og se, hvordan Sovjetunionen indrettede deres enorme trawlere:

Tekst: Magnus Ankerstjerne

Video: Sidsel Hannah Babenco

Design: Sophie Barbon Johansen, Christophe Kolbeck & Mia Cassens